Familie og Alkohol

Familie og Alkohol – hjælp til hele familien
 

Familie og Alkohol er et tilbud til dig, der lever i en familie, hvor alkohol er begyndt at fylde for meget. Det påvirker måske jeres hverdag og trivsel? Eller jeres relationer, så I let kommer op at skændes?

Det kan vi sammen lave om på.

Vi tilbyder samtaler og forløb, der kan hjælpe dig og din familie tilbage på en bedre kurs. Vi tager udgangspunkt i hele familien, og du kan være med, uanset om du vil deltage alene eller sammen med din partner, børn eller andre du har et nært forhold til.

Har du lyst, har vi i perioder også gruppeforløb for unge, familier og pårørende, hvor du kan møde andre, der måske er i samme situation som dig. "Se videoen,  Når alkoholen fylder familien"

Det er gratis og alle kan henvende sig. Uanset om det er dig, der drikker lidt for meget eller en i din familie.

Kontakt os på telefon: 25 18 96 20

Det er uforpligtende, vi har tavshedspligt og du kan være anonym, hvis du ønsker det. Samtalerne foregår på Poul Martin Møllersvej 1C i Nykøbing F.

Vi har telefontid:

  • Mandag til onsdag: kl. 8.00-16.00
  • Torsdag: Kl. 12.00-17.00
  • Fredag: Kl. 8.00-12.00

Har du ikke mulighed for at ringe i åbningstid, kan du altid lægge en besked. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.